Domenico fraccaroli

I Lavagno, den østlige del af valpolicella tæt på Mezzane ligger det, man kan kalde et rigtigt vinslot. Det er ligesom at køre ind på et fransk vinslot. Her er bare hyggeligere.
Luca Fraccaroli - en ung vinmager på 32 år - fremstiller delikate, harmoniske og yderst velsmagende vine.
Luca er meget passioneret. For ham gælder det ikke om at fremstille de kraftigste vine. Det er velsmag, balance og harmoni.
Fraccaroli familien startede i 2002.

fraccaroli familien

Fraccaroli amarone 2010

Fraccaroli amarone 2010

Fraccaroli amarone 2010

70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara
Vinstokkene er plantet i 1968-1985. Opbindingsmetoden er Pergola & Sylvoz. De vokser på kalkholdig vulkansk jord. Efter tørringen af druerne gærer vinen ca 40 dage.

Amaronen modner i franske barrique i 30 mdr og hviler yderligere 18 mdr i flaske. Her er det velsmag, harmoni og balance der er nøgleordene.

Alkohol 15,5%

Fraccaroli Robur 2007

Fraccaroli Robur 2007

Fraccaroli Robur 2007

100 % Cabernet franc
Denne vin er yderst speciel i området. Druerne kommer dog også fra marker de ejer i friurli. Druerne er delvis tørret og fermenteret. Vinen modner i franske barrique i 54 mdr.

Dette er en vin, de kun fremstiller i særligt gode årgange. Måske kommer der en 2011. Luca er ikke sikker endnu. Hvis man er til Cabernet (franc) er dette et must. Det smager fantastisk. Fyldigt, harmonisk og balanceret. Den grønne urtede stil, går igennem smagen.
Alkohol 14%

Fraccaroli Ripasso 2013

Fraccaroli Ripasso 2013

Fraccaroli Ripasso 2013

70% Corvine, 20% Rondinella og 10% Molinara.

Efter afstilkningen gærer vinen i 8 dage. Herefter venter vinen frem til januar.

Vinen refermenterer på skindet fra amaroneproduktionen i 4 dage. Modning i fransk eg i 12 mdr. og yderligere 8 mdr. i flaske, inden frigivelse.

Vinen er fyldig og blød. Silkeagtig. Rød frugt og kaffe. Skøn lang vedholdende finish.