Leone Chesini

Leone Chesini var i australien i 90'erne, hvor han fremstillede vin. Men det trak for at komme tilbage til forældrenes vingaard og selv fremstille vine istedet for at sælge druerne. Dette er en klassisk amaroneproducent med store slavonske fade og lang modningstid. Leone tørrer druerne meget længe. Det giver ekstrem fyldig og tæt. En amaronestil helt i særklasse !!

Leone Chesini Ripasso 2011 - 'Udsolgt

Leone Chesini Ripasso 2011 - 'Udsolgt

Leone Chesini Ripasso 2011 - 'Udsolgt

Efter introduktionen af Leone Chesini's amarone, som faldt i rigtig god jord - eller skal vi sige maver - er Chesini's ripasso nu kommet hjem.
Da jeg besøgte ham, spurgte jeg om de lavede andre vine end Amarone og Recioto amandorlato. Da vi begge talte engelsk (han har en fortid med 8 år i Australien, hvor han arbejdede med vin ) kan det ikke være sprogproblem - eller ? - for som jeg forstod, var det de eneste 2 vine, han fremstillede...
Da jeg bestilte vine hos ham, spurgte han, om jeg også var interesseret i hans Ripasso ? Jeg købte 2 flasker med for at teste den, og hvilken test!! Allerede i næsen bliver forventningerne store.

Fyldig duft med toner af portvin og røg. Moden kirsebær med lakrids og rosenpeber. I munden kommer en frisk syre, kirsebær, lakrids og mandler. Det hele pakket ind i en pæn fylde. Flot lang eftersmag med kirsebær og mandler på andendagen - det lykkedes mig ikke at gemme til tredjedagen nogen af gangene øv.
Bliver den mere fyldig og rund. Duften er taget til og hamler op med Amaroner. Det er én af de bedste Ripasso'er, jeg har smagt. Power og samtidig elegance...
Det havde jeg ikke troet om Chesini vinene. Men har jo også kun smagt deres Amarone og Recioto. Ripasso'en er lavet efter traditionelle metoder.

Der er ingen tørrede druer mellem friske druer. Det er anden gæring på kvaset af druerne, der er blevet brugt til Amarone. Helt traditionelt !
Der ligger hans vin en uge med daglige omrøringer, så smagen fra Amarone druerne blandes med den ellers færdige vin. En anden gæring hæver alkoholprocenten til tæt på de 16%. Herefter ligger den på ståltank og de sidste 6 mdr. på 500 liters tonneaux.estratto secco - tørstof/liter er 33 g/l

Leone Chesini Amarone 2004

Leone Chesini Amarone 2004

Leone Chesini Amarone 2004

Amaronen består af 60% Corvina, 10% Corvinone, 20% Rondinella og 10% Molinara.

Vinstokkene er omkring 25 år gamle og corvinone vinstokkene er 46 år gamle. Druerne tørrer op til 170 dage. Dette er en traditionel klassisk amarone, som først ligger minimum 4 år på ståltank. Herefter 2 år i store slavonske egefade, og nu 2 et halvt år i flaske. Leone (løve) er en stor mand. Og han laver store korpulente vine. Alkoholprocenten for amaronen er 17,8%.

Denne vin bør have et advarsels skilt klistret på. Alkoholen er meget høj, og det sætter sig i duften. Når den åbnes virker duften oxideret og portvinspræget. Vinen fejler IKKE noget .Men en udluftning på flere timer i karaffel, vil reducere / fjerne den oxiderede duft. Så kommer den mørke frugt, portvin, læder tjære frem og vinen kommer til sin ret.

Dette er en vin i den absolut klassiske stil, så man skal vide, hvad man går ind til. Er man til den stil, venter en oplevelse af de specielle og efterhånden sjældne indenfor amarone. Stor koncentration, fylde, fedme frugt, tobak, tjære, portvin. Denne vin er super velegnet til vores kraftige og fede julemad ( hvis den bliver luftet godt )

Produktion 3000 flasker

Leone Chesini Reciotto amandorlato 2004

Leone Chesini Reciotto amandorlato 2004

Leone Chesini Reciotto amandorlato 2004

Recioto amandorlato 2004 er Chesini's søde udgave af amaronen. 2004 lykkedes det for dem at fremstille recioto amandorlato.

Det er kun en håndfuld producenter, der kan lave amandorlato. Og det er kun i specielle årgange - typisk én gang hvert 10. år - det lykkes. Her er man afhængig af vejret og samspillet med den naturlige gær, der sidder på druernes skind. Recioto amandorlato er for sød til at være amarone og for tør/kraftig til at være recioto.
Når den er vellavet, er det en guddommelig vin. Tættere på portvin, men stadig naturlig - ikke blandet op med spiritus.

Druerne er primært Corvinone. Corvinone er bedst til tørring og ved recioto har man brug for længere tørring. Leone har tørret druerne i 170 dage. Alkoholen ligger på 17%. Den har de karakteristiske træk for en recioto. Så den starter sødt med stor fylde. derefter går den over og bliver vinøs. Amaronekarakteren træder frem og laver en flot overgang i munden.

En stor fyldig finish og så har man lige brug for fordybelse... Det her... Det er GODT !!Samtidig er det en sjælden oplevelse, da der produceres meget få flasker af den.

Leone Chesini Passito 2007

Leone Chesini Passito 2007

Leone Chesini Passito 2007

100% Garganega - ekstremtørret. Meget lille produktion.

Denne passito er HELT fantastisk !! Garganego druerne som hører til i soave vokser på Chesini's mark. Gamle vinstokke og en ekstrem tørring, giver denne søde Passito en fedme og fylde, jeg sjældent har smagt.

Farven er mørk af en passito - nærmest gylden bronze. Duft og smag er en eksplosion. Tørrede abrikoser, figner og let røg. Flot syre til at holde det hele på plads. WOW !! En vin jeg måtte eje !!

Begejstring i butikken, da jeg havde den til smagning. Meditation, mandelkage, is og lignende...

Fås kun i halvflaske - 15,5%