Ved køb udenfor Danmark, send venligst din bestilling på mail tilMwinem@gmail.com

Ilatium Valpolicella 2019

110,00 kr.

Beskrivelse

Morini familien er tilflyttere fra Lazio. De slog sig ned i det “nyere Valpolicella”, Valpolicella øst nærmere betegnet i Mezzanedalen. At man ikke behøver at bo i Valpolicella Classico området for at fremstille god Amarone er der flere eksempler på. Bedste eksempler er Dal Forno, roccolo Grassi, Marion og Corte san’t Alda.

Latiums vingård ligger mellem Roccolo Grassi og Corte san’t Alda med vinmarker op til deres. Desuden har Latium vinmarker i Illasi. Druesammensætningen er Corvina, Rondinella, Croatina og Oseleta. Latiums vine har meget lavt udbytte ( 25 hl pr ha. ) hvilket er et stort kvalitetstegn. Udover grøn høst knækkes halvdelen af drueklasen midt over. De yderste druer bliver ikke brugt til vinproduktion. Kun den inderste halvdel – som er nærmest stilken – og den bedste del, bliver brugt til vinproduktionen.

Valpolicella Classico 2018

Druesammensætning: Corvina og Corvinone 70%, Rondinella 20%, andre ikke-aromatiske druer 10%.

Druerne til denne vin kommer fra husets egne marker i Mezzane, Grezzana og Val d’Illasi. Opbindingsformen er Guyot med en plantetæthed på 8.000 vinstokke pr. ha.

Vinifikation: Druerne høstes manuelt, normalt i sidste del af september og første del af oktober, i partier på 4 – 5 tons, hvorefter de afstilkes og presses. Mosten gennemgår cryomaceration (udtrækning af farve, frugt, tanniner m.v. ved lav temperatur) ved 7 – 8 grader i 12 – 18 timer. Gæringen finder sted ved temperaturkontrol i ståltank med jævnlig “pump-over” (mosten hældes over den opstegne masse af drueskind i gæringstanken). Vinen lagres på ståltank, inden den flaskes, og den ligger på flaske nogle måneder, inden den frigives til salg. Normalt alkoholindhold 13%.

Vinbeskrivelse: Vinen fremstår rubinrød med lilla strejf. Duften er intens, relativt kompleks og frugtig. Smagen er ligefrem, frugtig og floral. en dejligt drikkevenlig vin.