banner1-484574a7
banner3-d1477b3a

Latium Amarone Campo Leon 2014

275,00 DKK

Vintype: Rødvin Amarone Campo Leon 2010

Druesammensætning: Corvina og Corvinone 70%, Rondinella 20%, andre ikke-aromatiske druer 10%.

Vis mere

På lager

Beskrivelse

Dyrkningsfakta: Druerne til denne vin kommer fra husets vinmarker i Tregnano, Grezzana, Illasi og Mezzane. Opbindingsformen er Guyot med en plantetæthed på 8.000 vinstokke pr. ha. og høstudbyttet holdes nede på 30 hl/ha.

Vinifikation: Der høstes manuelt, normalt efter første tredjedel af oktober. De udvalgte druer indsamles i 5 – 6 kg’s bakker, hvori druerne tørres under jævnlig kontrol i velventilerede rum i 100 – 120 dage. Fra midten af januar afstilkes og presses druerne efterfulgt af kold maceration (udblødning) samt gæring under temperaturkontrol ved 18 – 25 grader i 20 – 30 dage med jævnlig “pump-over” og brydning af “hatten” (den opstegne masse af drueskind, kerner m.v.) for udtrækning af maksimal mængde farve, smag, tannin m.v. Efter gæring lagres vinen 36 mdr. i 350-liters egefade afsluttet med 8 – 10 måneder i flaske, inden vinen frigives til salg. Normalt alkoholindhold 16,5%.

Vinbeskrivelse: Vinen fremstår granatrød med rubinrøde strejf ? mørk og næsten uigennemsigtig. Næsen er intens, kompleks og påtrængende med mindelser om viol, konserverede kirsebær og frugter i alkohol. Dertil kommer strejf af mineraler og krydderier som vanilje, lakrids og sort peber. Smagen er tør, varm og behagelig med god friskhed og afrundede tanniner. Vinen er trods sin balance meget fyldig og vedvarende.

Anvendelse: Vinen serveres bedst ved 18 – 20 grader i store glas til retter med mørkt kød, vildt og modne oste.

Dekantering: Et absolut must i vinens første 6 – 8 år, og også senere har den godt af lidt luft inden serveringen.

Lagring: Vinen kan drikkes ved frigivelsen, men vinder mærkbart de første 2 – 3 år, og kan under de rette betingelser lagres uden problemer i 12 – 15 år.